Domaine Bott-Geyl Pinot Gris “Les Elements” 2020

Pinot Gris elsker klimaet i Alsace! Varme dage og kolde nætter er ide…

Varenummer (SKU): 33085 Kategorier: , , ,

Pinot Gris elsker klimaet i Alsace! Varme dage og kolde nætter er ideelt for PInot Gris, da det hjælper druen med at udvikle en balanceret syre og moden frugtkarakter. Jean-Christophes udgave af vin på druen har en enestående intensitet, og en kompleks bouquet af modne pære, kvæde, fersken og tørrede frugter. På ganen en den ekstrem blød og fyldig, næsten olieret, med en perfekt balance mellem sødme og syre. Smagen byder på lag efter lag af modne frugter, noter af honning og nødder, subtile hint af krydderier, og en fin mineralitet. Fabelagtig som aperitif, eller til krydret og saltet mad.

Jean-Christophe Bott, der overtog Bott-Geyl i 1993 som kun 20-årig, er en alsacisk cowboy, der tager chancer, høster sent og løber risici, hvor andre spiller mere sikkert spil. Han har siden overtagelsen høstet stor ros og anerkendelse, og anses for at være ung, vild og nyskabende i sin tilgang til vin. I sin tid som vinmager har Jean-Christophe blandt andet opnået at få 98 point fra Robert parker! Certificeret økologisk og biodynamisk fremstilling siden 2002, ligesom mentoren Zind-Humbrecht og det kan smages i vinenes utrolige intensitet. Altid inciterende nerve, markant personlighed og en fedme og fylde, der er balanceret af mineralitet, kridt og krydderi. Huset hører hjemme i Beblenheim ikke langt fra Colmar og råder over 14 ha vinmarker, heraf 4 Premier Cru (lieux-dits) og 3 Grand Cru, fordelt på mere end 75 små lodder i 7 kommuner. Jean-Christophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.

Yderligere information

Vægt 1.3 kg
Scroll to Top
X