Domaine Bott-Geyl Riesling “Schoenenbourg” Grand Cru 2018
Schoenenbourg Grand Cru-vinmarken ligger i hjertet af Alsace. Vinmarke…
Schoenenbourg Grand Cru-vinmarken ligger i hjertet af Alsace. Vinmarken er kendt for sine stejle skråninger og komplekse jordbund; mergel, kalk og sandsten, som bidrager til en unik mineralitet og dybde i vine herfra. Jean-Christophe Bott er vild med marken og kalder den for “The Pretty Hill”, og hans vin fra marken er virkelig også bare utrolig smuk! Et mesterstykke i balance: fedme, hvide pære, syltet fersken, saltet mineralitet og en levende sprød syre. En vin af denne kaliber skal have lov at modne, Jean-Christophe anbefaler at flasken tidligst bliver åbnet 4 år efter høståret, men er på sit højeste med 15 til 25 år på bagen!
Jean-Christophe Bott, der overtog Bott-Geyl i 1993 som kun 20-årig, er en alsacisk cowboy, der tager chancer, høster sent og løber risici, hvor andre spiller mere sikkert spil. Han har siden overtagelsen høstet stor ros og anerkendelse, og anses for at være ung, vild og nyskabende i sin tilgang til vin. I sin tid som vinmager har Jean-Christophe blandt andet opnået at få 98 point fra Robert parker! Certificeret økologisk og biodynamisk fremstilling siden 2002, ligesom mentoren Zind-Humbrecht og det kan smages i vinenes utrolige intensitet. Altid inciterende nerve, markant personlighed og en fedme og fylde, der er balanceret af mineralitet, kridt og krydderi. Huset hører hjemme i Beblenheim ikke langt fra Colmar og råder over 14 ha vinmarker, heraf 4 Premier Cru (lieux-dits) og 3 Grand Cru, fordelt på mere end 75 små lodder i 7 kommuner. Jean-Christophes enorme engagement og evne til at tænke nyt fx i den stedvise anvendelse af barriques og hans evne til at koble stor modenhed med fornem balance gør ham til et stjernenavn i dagens Alsace.
Yderligere information
Vægt | 1.36 kg |
---|