La Cantina Pizzolato Prosecco Extra Dry

Her er seneste skud på stammen fra Pizzolato. En økologisk Prosecco …

Her er seneste skud på stammen fra Pizzolato. En økologisk Prosecco DOC med noter af pære, fersken og et let præg af citrus. Frisk, mineralsk og behagelige bobler på paletten, en balanceret prosecco med tilpas syre og en delikat frugtsødme som ankommer i finishen.

I generationer har Pizzolato-familien dyrket vin i nærheden af Treviso i Italien. Pizzolato startede op som et yderst småt, nærmest hobbylignende, projekt i 1981, hvor man, udover vin, også dyrkede kiwier, ferskner, æbler og pærer. Fra den spæde start med 2,5 hektar vinstokke har Pizzolato bevist sig selv som en af de førende producenter i Italien.
Allerede i 1991 blev huset økologisk certificeret og markerede sig dermed som first movers på den økologiske og ikke mindst bæredygtige bølge. I 2012 gik de skridtet videre og fik vegansk certificering ud fra det synspunkt, at så mange som muligt skal kunne nyde deres vine. Efter at have tryllet med kvalitetsbobler i 35 år i ganske små faciliteter blev 2016 året, hvor Pizzolato kunne indvie deres nye vineri, hvilket har sikret endnu højere kvalitet, en miljøvenlig produktion og en øget kapacitet. Omhu i marken, økologisk og bæredygtig dyrkning og talentfuldt vinmageri gør, at de altid leverer vine med friskhed og charme.

Additional information

Weight 1.3 kg
Scroll to Top
X