Madeira Barbeito 50 års “Familias” Medium Sweet

Måske en af de vildeste madeiraer i handlen i vore dage. Barbeitos vi…

Varenummer (SKU): 30998 Kategorier: , , ,

Måske en af de vildeste madeiraer i handlen i vore dage. Barbeitos vinmager, Ricardo Diogo, har lavet et blend af tre vine fra familierne Favila Vieira og Fernandes, som i generationer har arbejdet sammen med Barbeito. Tre forskellige vine, hver mindst 50 år gamle, og hver af dem symbolet på, at Madeiras historie er en familiehistorie. 50 år på egetræsfade, duft af fernis, valnød, svesker, saltkaramel, kryddeributik og meget mere. Kun 618 individuelt nummererede flasker aftappet i det herrens år 2021.

Vinhos Barbeito blev grundlagt umiddelbart efter 2. verdenskrig af Mario Barbeito, der havde opkøbt gamle fade med gylden madeira igennem årene. Siden har Barbeito hvert år opkøbt druer fra små bønder og vinificeret dem omhyggeligt og efterfølgende lagret dem.
Barbeito er et af de bedst anmeldte huse fra Madeira overhovedet! I den store madeirasmagning i Wine Spectator i 1999, blev Barbeito den suveræne vinder med blandt andet 97 point til deres Malvasia 1900 (samlet 1. plads). Robert Parker har også været ekstatisk over husets tårnhøje kvalitet og har givet 96 og 95 point flere gange.

Ikke bare er Barbeitos vine ofte de suveræne vindere ved internationale smagninger, men også herhjemme er pressen overvældet. Således måtte anmelder Henrik Oldenburg fra Vinavisen give topkarakterer til 8 ud af 13 smagte vine. Og skriver blandt andet ”jeg griber mig selv i at tildele den 6 glas eller 100 points med pil opad”.

Smag Barbeitos enestående madeiraer. Hedvinsverdenens oversete diamanter fra den solbeskinnede ø. Vidnesbyrd fra en svunden tid!

Print Friendly, PDF & Email

Yderligere information

Vægt 1.3 kg
Scroll to Top
X