Viñas del Jaro Jaros Roble 2024
Jaros Roble er den mest umiddelbare og frugtdrevne af de røde Jaros-v…
Jaros Roble er den mest umiddelbare og frugtdrevne af de røde Jaros-vine. Det er stadig klassisk Ribera del Duero på 100% Tinto Fino (Tempranillo), men med en kortere tid på fad, så den friske frugt får mere plads. Duften har røde bær, jordbær og kirsebær med lidt vanilje i baggrunden, og smagen er blød, saftig og let at gå til.
Druerne kommer fra den lavere del af El Quiñón, hvor markerne vender mod syd i retning af Duero-floden. Jordbunden er hovedsageligt sandet med ler og kalksten. Vinen gæres temperaturkontrolleret på ståltank og har omkring 17 dages kontakt med skallerne. Derefter lagres den minimum fire måneder på 300-liters fade af både fransk og amerikansk eg. Det er nok til at give lidt krydderi og afrundede tanniner, men ikke så meget, at fadet overdøver den unge frugt. Resultatet er en frisk og ligefrem rødvin med god saftighed og et mildt, modent tanninbid.
Viñas del Jaro holder til på El Quiñón ved Pesquera de Duero, blot en kilometer fra Duero-floden. Ejendommen ligger i den del af Ribera del Duero, der ofte omtales som områdets “Golden Mile”. Vinmarkerne strækker sig fra cirka 745 til 800 meters højde og ligger fordelt over forskellige skråninger og terrasser. Tinto Fino er den klart vigtigste drue, og markerne er opdelt i en lang række parceller efter blandt andet jordbund, eksponering og højde. Druerne høstes i hånden i små kasser, og de enkelte parceller vinificeres separat. Vinmageren er Beatriz Arranz.
Jaros Roble passer godt til ukomplicerede kødretter, tapas og et godt udvalg af charcuteri.
Yderligere information
| Vægt | 1.4 kg |
|---|




