Blindsmagning

Blindsmagning, er det et fest trick eller teknisk formÄen?

At gĂŠtte druen eller omrĂ„det i fĂžrst hug kan noget pĂ„ lykkebarometeret, det er en fed fĂžlelse, men er det rent held eller kan man langt hen ad vejen trĂŠne sig til det? En vigtig del af stort set alle vinuddannelser er at blindesmage X antal vine. Hvis man lĂŠser pĂ„ WSET eller Vinakadamiet fĂžlger de studerende et nĂžje tilrettelagt skema hvor alle elementer af vinen bliver undersĂžgt. Ud fra de analyser man har lavet sig, skal man sĂ„ komme med et kvalificeret gĂŠt. Men kan en der har trĂŠnet meget, sĂ„ analyserer sig frem til at en given vin er ”Chardonnay eller Pinot Noir fra Adelaide Hills, Australien”? Det spĂžrgsmĂ„l vil jeg prĂžve at komme med mine tanker om, men en ting er sikkert, kvalitet og udtryk kan man vurdere blindt! Og det kan bestemt vĂŠre en fordel at blindsmage, hvis man ikke vil ’farves’ af navnet pĂ„ flasken. Med det mener jeg, at hvis smageren f.eks. ser navnet Puligny-Montrachet pĂ„ flasken inden vinen er smagt, sĂ„ vil hjernen automatisk sporer sig ind pĂ„ at det er hĂžj kvalitet (uden at det nĂždvendigvis er det).

 

Farven er fĂžrste tegn!

Det giver nĂŠrmest sig selv at det er nemmere at komme godt fra land med farve, hvis det er en rĂžd vin eller en vin med dybde i farven. Kommer der en rĂždvin med meget lav farveintensitet, vil vi allerede her have en god fornemmelse af hvad det kan vĂŠre, f.eks. Pinot Noir, Gamay, Grenache, Nebbiolo, Sangiovese m.fl. SĂ„ er vi jo allerede et godt stykke vej. Grunden til at man kan nĂŠvne disse og udelukke andre som Cabernet Sauvignon handler om pigment i drueskindet. Pinot Noir har en tynd skal uden ret meget farvestof og Cabernet Sauvignon har en tyk skal med meget farvestof. SĂ„ allerede nu ved vi at det er en tyndskaldet drue.

 

Strukturen i vinen er nĂžglen

Man kan nemt fĂ„ en Malbec fra Argentina der smager af noget andet, men de enkelte druetyper har svĂŠre ved at snyde med deres strukturer. AltsĂ„ syre, tannin, krop mv. Syren i vin vil variere meget fra Pinot Noir til Grenache Noir, og mĂŠngden af tannin fra Pinot Noir til Sangiovese. SĂ„ hvis den givne vin har tĂ„rnhĂžj syre, der fĂ„r mundvandet til at starte, men ret lav tannin, som er det der for munden til at tĂžrre ud, er du ret sikker pĂ„ det er Pinot Noir. Hvor det sĂ„ bliver svĂŠrt, er hvis man har en dyb rubinrĂžd vin, med ok hĂžj syre og moderat tannin. Hvad dĂŠlen er det sĂ„? Det kan nemlig vĂŠre mange ting. Her ligger nĂžglen i detaljen, som Nick Jackson MW skriver i sin bog ”Beyond Flavour” sĂ„ har hver drue sĂŠrkende tegn. F.eks. har Malbec hĂžj tannin, men tanninen ryger direkte ned og sĂŠtter sig i kĂŠberegionen i stedet for pĂ„ gummerne. PrĂžv at tĂŠnke over det nĂŠste gang du drikker en Malbec.

 

Aroma, hvad helvede lugter den af?

Her kommer trĂŠning rigtigt i spil. Det er skide-svĂŠrt at komme i gang med at sĂŠtte noter pĂ„ vin. Men det er bare at prĂžve og komme i gang. En god Ăžvelse er at tage en vinbog med en oversigt over de mest kendte druer. Her kan man sĂ„ lĂŠse at Syrah ofte har en aroma af sort peber, mĂ„ske man selv sĂ„ kan fange den sorte peber, men indrĂžmmet, det er svĂŠrt. Her kan man ogsĂ„ spore sig ind pĂ„ noget omkring hvor vinen er dyrket. Er der varm mĂžrk frugt der har en marmeladeagtig note, er det hĂžjest sandsynligt et varmt klima, hvor i mod hvis det er frisk sur brombĂŠr vil det vĂŠre et koldere klima. I aromaen kan man ogsĂ„ skelne de meget aromatiske druer som GewĂŒrztraminer fra Chardonnay. Simpelthen ved at sige hvor meget kommer der op af glasset og hvor parfumeret er det?

 

At hive efter ting i vidensbanken

Ofte er blindsmagninger pĂ„ tid, sĂ„ der er ikke altid meget tid til at tĂŠnke sig grundigt om. Derfor er det ogsĂ„ vigtigt at smageren har en stor viden gemt et sted. SĂ„ man hurtigt kan konkludere ud fra sin analyse hvad de givne muligheder kan vĂŠre. Det kommer kun med trĂŠning og ved at have smagt en masse vin! NĂ„r jeg skal til eksamen pĂ„ Master of Wine studiet har vi ca. to minutter til at smage selve vinen – og der er 12 vine i alt. SĂ„ der skal fuld fart pĂ„. Det er sĂ„ ud fra den analyse der bliver lavet pĂ„ de to minutter, at spĂžrgsmĂ„lene skal besvares. Det kan vĂŠre alt fra ”hvor er den fra, helt prĂŠcist?” til ”forklar hvordan den er lavet, ud fra hvad du kan smage i glasset”. Men alt skal starte et sted.

 

Held?

Ja gu’ fanden har det ogsĂ„ noget med held at gĂžre! Men heldet tilsmiler ofte den flittige. Til det vil sige, at til en blindsmagning vil der altid vĂŠre nogle i rummet der ved mere om et givent produkt, og hvis de sĂ„ er heldige at dagens eksamen byder pĂ„ 50% fra deres omrĂ„de har de en heldig fordel. Men hvis smageren har lavet sin analyse ordenligt, har elimineret de druer som ikke passer i formelen, f.eks. a la lys rubin farve i en rĂždvin, med lav tannin= det er IKKE Malbec! SĂ„ har du Ăžget dine egne chancer for succes. Min holdning er at stort set alle blindsmagningseksaminer og konkurrencer har en del af held, men dem der kommer sejrrige ud pĂ„ den anden side er dem der har klaret sig mindst dĂ„rligt pĂ„ dem hvor heldet ikke var med.

 

Konklusionen pÄ blindsmagning

Det er ikke et fest trick, men jeg er heller ikke overbevist om at det er den korrekte mÄde at bedÞmme pÄ. Der hvor der giver mest mening for mig er ved kvalitetsbedÞmmelsen, sÄledes at smageren ikke lader sig farve af navnet pÄ etikken (om det er til den ene eller anden side) Vi bruger det meget her i Vinmonopolet nÄr vi skal smage prÞve vin fra nye producenter, sÄ er det kun en der rent faktisk ved hvad der er hvad, resten smager blindt og forhÄbentligvis objektivt. Men alt skal heller ikke give mening, og det er PISSEsjovt at blindsmage, isÊr nÄr man har ret.

Kan man konkluderer ud fra hvad der er i flasken, hvor vinen kommer fra? Ja, langt hen ad vejen.

Print Friendly, PDF & Email
Scroll to Top
X