Blindsmagning

Blindsmagning, er det et fest trick eller teknisk formåen?

At gætte druen eller området i først hug kan noget på lykkebarometeret, det er en fed følelse, men er det rent held eller kan man langt hen ad vejen træne sig til det? En vigtig del af stort set alle vinuddannelser er at blindesmage X antal vine. Hvis man læser på WSET eller Vinakadamiet følger de studerende et nøje tilrettelagt skema hvor alle elementer af vinen bliver undersøgt. Ud fra de analyser man har lavet sig, skal man så komme med et kvalificeret gæt. Men kan en der har trænet meget, så analyserer sig frem til at en given vin er ”Chardonnay eller Pinot Noir fra Adelaide Hills, Australien”? Det spørgsmål vil jeg prøve at komme med mine tanker om, men en ting er sikkert, kvalitet og udtryk kan man vurdere blindt! Og det kan bestemt være en fordel at blindsmage, hvis man ikke vil ’farves’ af navnet på flasken. Med det mener jeg, at hvis smageren f.eks. ser navnet Puligny-Montrachet på flasken inden vinen er smagt, så vil hjernen automatisk sporer sig ind på at det er høj kvalitet (uden at det nødvendigvis er det).

 

Farven er første tegn!

Det giver nærmest sig selv at det er nemmere at komme godt fra land med farve, hvis det er en rød vin eller en vin med dybde i farven. Kommer der en rødvin med meget lav farveintensitet, vil vi allerede her have en god fornemmelse af hvad det kan være, f.eks. Pinot Noir, Gamay, Grenache, Nebbiolo, Sangiovese m.fl. Så er vi jo allerede et godt stykke vej. Grunden til at man kan nævne disse og udelukke andre som Cabernet Sauvignon handler om pigment i drueskindet. Pinot Noir har en tynd skal uden ret meget farvestof og Cabernet Sauvignon har en tyk skal med meget farvestof. Så allerede nu ved vi at det er en tyndskaldet drue.

 

Strukturen i vinen er nøglen

Man kan nemt få en Malbec fra Argentina der smager af noget andet, men de enkelte druetyper har svære ved at snyde med deres strukturer. Altså syre, tannin, krop mv. Syren i vin vil variere meget fra Pinot Noir til Grenache Noir, og mængden af tannin fra Pinot Noir til Sangiovese. Så hvis den givne vin har tårnhøj syre, der får mundvandet til at starte, men ret lav tannin, som er det der for munden til at tørre ud, er du ret sikker på det er Pinot Noir. Hvor det så bliver svært, er hvis man har en dyb rubinrød vin, med ok høj syre og moderat tannin. Hvad dælen er det så? Det kan nemlig være mange ting. Her ligger nøglen i detaljen, som Nick Jackson MW skriver i sin bog ”Beyond Flavour” så har hver drue særkende tegn. F.eks. har Malbec høj tannin, men tanninen ryger direkte ned og sætter sig i kæberegionen i stedet for på gummerne. Prøv at tænke over det næste gang du drikker en Malbec.

 

Aroma, hvad helvede lugter den af?

Her kommer træning rigtigt i spil. Det er skide-svært at komme i gang med at sætte noter på vin. Men det er bare at prøve og komme i gang. En god øvelse er at tage en vinbog med en oversigt over de mest kendte druer. Her kan man så læse at Syrah ofte har en aroma af sort peber, måske man selv så kan fange den sorte peber, men indrømmet, det er svært. Her kan man også spore sig ind på noget omkring hvor vinen er dyrket. Er der varm mørk frugt der har en marmeladeagtig note, er det højest sandsynligt et varmt klima, hvor i mod hvis det er frisk sur brombær vil det være et koldere klima. I aromaen kan man også skelne de meget aromatiske druer som Gewürztraminer fra Chardonnay. Simpelthen ved at sige hvor meget kommer der op af glasset og hvor parfumeret er det?

 

At hive efter ting i vidensbanken

Ofte er blindsmagninger på tid, så der er ikke altid meget tid til at tænke sig grundigt om. Derfor er det også vigtigt at smageren har en stor viden gemt et sted. Så man hurtigt kan konkludere ud fra sin analyse hvad de givne muligheder kan være. Det kommer kun med træning og ved at have smagt en masse vin! Når jeg skal til eksamen på Master of Wine studiet har vi ca. to minutter til at smage selve vinen – og der er 12 vine i alt. Så der skal fuld fart på. Det er så ud fra den analyse der bliver lavet på de to minutter, at spørgsmålene skal besvares. Det kan være alt fra ”hvor er den fra, helt præcist?” til ”forklar hvordan den er lavet, ud fra hvad du kan smage i glasset”. Men alt skal starte et sted.

 

Held?

Ja gu’ fanden har det også noget med held at gøre! Men heldet tilsmiler ofte den flittige. Til det vil sige, at til en blindsmagning vil der altid være nogle i rummet der ved mere om et givent produkt, og hvis de så er heldige at dagens eksamen byder på 50% fra deres område har de en heldig fordel. Men hvis smageren har lavet sin analyse ordenligt, har elimineret de druer som ikke passer i formelen, f.eks. a la lys rubin farve i en rødvin, med lav tannin= det er IKKE Malbec! Så har du øget dine egne chancer for succes. Min holdning er at stort set alle blindsmagningseksaminer og konkurrencer har en del af held, men dem der kommer sejrrige ud på den anden side er dem der har klaret sig mindst dårligt på dem hvor heldet ikke var med.

 

Konklusionen på blindsmagning

Det er ikke et fest trick, men jeg er heller ikke overbevist om at det er den korrekte måde at bedømme på. Der hvor der giver mest mening for mig er ved kvalitetsbedømmelsen, således at smageren ikke lader sig farve af navnet på etikken (om det er til den ene eller anden side) Vi bruger det meget her i Vinmonopolet når vi skal smage prøve vin fra nye producenter, så er det kun en der rent faktisk ved hvad der er hvad, resten smager blindt og forhåbentligvis objektivt. Men alt skal heller ikke give mening, og det er PISSEsjovt at blindsmage, især når man har ret.

Kan man konkluderer ud fra hvad der er i flasken, hvor vinen kommer fra? Ja, langt hen ad vejen.

Scroll til toppen
X