Gamle vinstokke i Ribera del Duero: hvad er det i virkeligheden?

I år fejrer Ribera del Duero 40 års jubilæum som selvstændig vin-appellation. Da DO-appellationen først blev godkendt i 1982, (i dag DOa)  dengang var der kun ni vingårde i området – i dag er der mere end 300.

Ribera del Duero er nok bedst kendt for sine “viñas viejas” (gamle vinstokke), hvor i omegnen af 35% af de i alt 22.500 hektar, er beplantet med vinstokke der er mere end 25 år gamle.

I regionen er der dog kun 323 hektar vinmarker, der er mere end 100 år gamle. Disse gamle vinstokke er ikke kun en del af Riberas historie og kultur, de udgør også en helt unik, lokal og mangfoldig genetisk ressource til fremtidig brug.

Figuero gamle vinstokke
“La Horra Tempranillo” på Figuero, mindst 65 år gamle og ‘Selection Massale’ vinstokke. Mange vine er faktisk mellen 80-100+ år.

Vi fremhæver ofte fordelene ved gamle vinstokke:

  • De er velkendte for deres dybe, stærke rodsystemer, der medvirker til større modstandsdygtighed overfor uberegneligt vejr, så som hedebølger og tørke. – Den kendsgerning er især vigtig at have for øje i Ribera del Dueros højland, hvor ekstreme vejrforhold længe har gjort sig gældende, og hvor klimaforandringer nu skubber til disse, i forvejen, ekstreme grænser.
  • Gamle vinstokke producerer et lavere udbytte med færre drueklaser, og færre druer på hver klase. Overordnet betyder dette, at mosten fra druerne er mere intens og koncentreret, hvilket giver en bedre balance mellem syre, tannin og sukker – hvilket ligeledes producerer vine med et mere klart udtryk af terroir.
Gamle vinstokke er dyre for vinbønderne.

Ude i marken er der ekstra meget arbejde med gamle vinstokke, da de fleste processer ikke kan gøres mekanisk, og man med det lavere udbytte, får mindre vin. Derfor er det ikke nogen stor overraskelse, at gamle vinstokke er en aftagende ressource – selv i regioner som Ribera del Duero.

Okay, bliver der lavet færre store vine fra gamle vinstokke i fremtiden? – Hvorfor skal vi bekymre os om det?

Ribera del Dueros historie omhandler, som størstedelen af Europas gode vinområder, romere, klostre og kooperativer – i nævnte rækkefølge. Da romerne og klostrene bestred vinmarkerne, brugte de en proces kaldet ’Selection Massale’ til at genplante vinstokke.

‘Selection Massale’

‘Selection Massale’ betyder i bund og grund, at man tager stiklinger fra de bedste eksisterende vinstokke, når der skal genplantes. På den måde vedligeholder man den lokale genetiske biodiversitet, med mange kloner af den samme sort: Tempranillo. Vinstokkene – unge som gamle – er dermed tilpasset de lokale klima- og jordbundsbetingelser, hvilket giver stokkene bedre mulighed for at overleve vejrets luner samt sygdomme – noget der har stadig tiltagende betydning med nutidens klimaforandringer. Vinene der bliver undfanget ved denne proces, er dermed sande eksponenter for det lokale terroir. 

Selection Clonale

Efterhånden som kooperativer og private vingårde har gennemgået modernisering, er ‘Selection Massale’ blevet erstattet af ‘Selection Clonale’. I denne proces tager man ikke længere kloner fra egne lokale stokke, men i stedet køber man fra planteskoler, hvilket betyder, at alle nyplantede vinstokke kommer fra én enkelt klon og én enkelt sort af Tempranillo. Denne klon er ’ren’ (for at modvirke sygdomme), når den bliver plantet, men den er ikke tilpasset det lokale mikroklima.
I den færdige vin, er den heller ikke eksponent for det lokale terroir på samme måde, som vine undfanget ved den mindre ensartede metode, ‘Selection Massale’.

I teorien er ‘Selection Masale’ gratis, da vingården jo ikke behøver at købe nye stiklinger fra en planteskole. Virkeligheden er dog en helt anden, da ‘Selection Massale’ kræver forsigtig vedligeholdelse af dyrebare gamle vinstokke samt en sand munks tålmodighed og opmærksomhed, når stiklingerne skal udvælges samt hvor og hvornår de skal plantes. Få vingårde kan derfor løfte denne tunge arbejds- og forskningsmæssige investering i dag.

Som du måske kan regne ud, bruger eksempelvis Vega Sicilia og Peter Sisseck hos Dominio de Pingus ’Selection Massale’ fra deres gamle vinstokke, til at opretholde forskellige kloner af Tempranillo på deres vinmarker.

“La Horra Tempranillo”

De gode nyheder: Du behøver ikke konkurrere med vinsamlere, hvis du ønsker at få fat i vine der er lavet på gamle vinstokke på ’Selection Massale’-metoden. Der er stadig nogle få vingårde, der kan tilbyde denne oplevelse – herunder Tinto Figuero

José María Figuero startede ud med at administrere en samling af gamle vinstokke, som han fik i bryllupsgave i 1961. Takket været munkene fra den hellige familie, der startede genplantningen i 1910, efter den altødelæggende krise, var disse stokke lokale pre-phylloxera, ’Selection Massale’ stiklinger af klonen “La Horra Tempranillo’.

José María Figuero forsatte i 40 år med at bruge de traditionelle vindyrkningsmetoder, i håbet om en dag at kunne lave sin egen vin, og ikke bare sælge druerne til regionens top-vinhuse.

Da José María rundede 65 år, kunne han endelig starte sit eget vinhus. Den dag i dag laves der syv forskellige “La Horra Tempranillo”-vine: fire ’village’ vine der bliver klassificeret efter alder, to nytilkomne “Paraje” vine sammenstukket af druer fra de ældste vinmarker med specielle mikroklimaer samt to enkeltmarksvine.

Hos Figuero er standarden for ’gamle vinstokke’, at de er ’Selection Massale’ og mindst 65 år gamle (en stor del er faktisk mellem 80-100+ år).
Dette er næsten det dobbelte af den uofficielle industrivedtagne standard på 35 år.

Disse vine tilbyder altså meget mere end ’bare’ høj smagskvalitet, historie og lokalt terroir. – De bærer faktisk også på en del af den genetiske biodiversitet, som beskytter kvalitetsvinene fra Ribera del Duero, så de fremtidige generationer også kan nyde dem.

Kontakt os for at høre mere om Figuero og bestille så længe lager haves.

Figuero gamle vinstokke
Gamle “La Horra Tempranillo” vinstokke på Figueros Milagros-vingård.

 

 

Scroll to Top
X