Vinmonopolet er glade for at kunne byde Mosel-vingården C. von Nell-Breuning velkommen i vores produktportefølje, og tilmed blive vingårdens eksklusive importrepræsentant i Danmark.
C. von Nell-Breuning, der er baseret i Kasel i Ruwer-dalen i vinregionen Mosel, blev grundlagt i 1670 og har haft kontinuerligt familieejerskab og været vinproducenter lige siden. 11. generationsvinproducent Dr. Carmen von Nell-Breuning har været ved roret siden 2013, og er vingårdens første kvindelige vinproducent.
C. von Nell-Breuning fokuserer på Riesling og Pinot Noir (både stille og mousserende vine), der passer perfekt til deres kølige klima og stejle skifervinmarker med stigninger på op til 75%. Vinstokkene, der dyrkes i godsets golde skiferjord, forvaltes udelukkende ved håndkraft, ligesom de blev for 350 år siden.
C. von Nell-Breuning er nu påbegyndt deres 5. år som biodynamisk producent, hvilket gør dem til en veletableret pioner på området i Ruwer-dalen. Shropshire-får græsser og lever på deres monopol-vinmark (Dominikanerberg), hvilket øger biodiversiteten. Alle vine fremstilles ved spontangæring uden tilsætningsstoffer. Herbicider er ikke blevet brugt på ejendommens vinmarker i mere end et årti. C. von Nell Breuning er også den ældste Sekt-producent i Ruwer-dalen.
“Vi glæder os til at introducere C. Nell-Breuning til vores kunder,” siger Jesper Danielsen, adm. direktør i Vinmonopolet. “Håndværket, den rige arv og omsorgen for deres karakteristiske skiferterroir er tydelige i disse vine, som vi er meget glade for at bringe til det danske marked.”
Vinmonopolet vil fra marts 2023 føre følgende vine fra C. von Nell-Breuning:
- “Kaseler Dominikanerberg” Kabinett Feinherb
- “Monopol” Kabinett Dry Riesling
- “Kaseler Dominikanerberg” Riesling Spätlese
- Riesling Sekt “Stephanus”
- Pinot Noir